mandag den 3. november 2014

Mange gyldne øjeblikke:-)

September og oktober byder jo på frugt i rigelige mængder. Nogle af vores æbletræer har bugnet af frugt mens andre ser ud som om de har lidt meget under tørken, trods det, at de er gamle og veletablerede. Filippa æblerne er presset til saft. Vi købte en frugtpresser og kværn og forsøgt selv i år. Det smager himmelsk godt og man opdager at det ikke er ligemeget hvornår æblerne presses. De skal helst være modne så giver det en sødere saft. 
Vores sveskeblommetræ gav for første gang blommer, så vi kunne bruge dem til noget, andet end bare at spise når vi gik forbi. Der er blommer til senere brug i fryseren, det elsker vi, at kunne lave frisk marmelade hele vinteren. 
Den sidste måned med lunt vejr, gav mange smukke solnedgange. Her er én af de mange vi har nydt. Det er lidt svært at vænne sig til det lidt koldere vejr, måske fordi vi har været forvænnet med lune dage i lang tid. Strikkeriet, holdes i gang med stribet tørklæde, sokker til en sød pige:-), en poncho (der ikke er i UFO kategorien endnu, bare på standby), et par sjaler i børnestørrelse, et babytæppe og så ønsker jeg mig endnu en høstjakke. Så lige pt er det da ikke det jeg løber tør for, strikkeprojekter;-) 

Jeg havde en skøn tøsedag med Birte, da vi tog til Brandestrik. Sikke et skønt sted, til arrangementet. Der var mange spændene stande og plads til at man kunne sætte sig og strikke. Vejret var skønt, så vi tog os et par pauser udenfor, nød solen og de fine omgivelser. Ja og så kunne vi jo sidde og beundre de mange smukke strikkekreationer, der kom og gik. Vi så ihvertfald "Hendes Verden" kjolen i mange afskygninger. 
Julen er startet en lillebitte smule her, selvom jeg "hader" når julen skal starte i uge 42 i butikkerne. 
Jeg var med mine to herlige veninder til lagersalg hos Maileg, ved Herning. Jeg slæbte KUN én pose med hjem og de to andre fyldte lige bagagerummet op med nisser og juleting. De havde nu også fået bestillinger med hjemmefra, så lidt undskyldt er de vist;-) Vi hyggede totalt igennem og fik alle grine musklerne brugt. Skønt med gode veninder. 



2 kommentarer:

  1. Det har været et efterår med skønne dage og smukke solnedgange!
    Det var sjovt at være i Brande... Jeg kiggede også på de forskellige HV kjoler, nogle passede bedre end andre. Men der var ellers meget spændende at kigge på og blive inspireret af....
    Det ser godt ud med æblemosteriet! Vi har snakket om det, men ikke gjort mere... vi får det ikke brugt, vi er jo kun to!

    SvarSlet
  2. Dejligt at I kunne nyde både Brande og tøse-samværet :-) Her er efterårets gode vejr også blevet nydt, og rokken er så småt ved at komme i gang igen.l Det var et godt spark bagi, at komme til spindefestival.
    Savner dit dejlige samvær....håber snart vi ses. Måske i Kliplev engang ?
    Kram

    SvarSlet