søndag den 31. januar 2010

Et godt initiativ

Olferts Venner havde taget initiativ til en støttekoncert til fordel for Haiti. Et brag af talenter fra lokalområdet kom og spillede og sang for de fremmødte. Sækkepiber, solosang, korsang, duet og  blæserorkester.
Synd for dem der ikke kom op af sofaen fordi der var håndbold, blev vi enige om. Mon jeg ikke lige kunne nå et par pinde på mit Aestlight sjal i aften. Jeg er næsten færdig med at strikke hulmønster- rapporten. Har sågar prøvet at pille op i hulmønsteret, det var utænkæligt for et halvt år siden. Bare tanken om det kunne næsten afholde mig fra at starte på et sådant projekt.

søndag den 24. januar 2010

Glæder mig...........

til imorgen aften. Så kommer mine strikkeveninder og vi skal strikke, gramse garn, se opskrifter drikke kaffe/the og jeg skal selvfølgelig lufte mit eget hjemmespundne garn, hva ellers da :-)
Opdagede lige igår at jeg havde vendt farveforløbet forkert da jeg skiftede nøgle på min Abstract Stola. ØV, så må jeg lige trævle op igen, heldigvis var det ikke ret meget. Men rettes skal det, selvom min søde mand siger at det er der ingen der ser når jeg smider den om halsen. JO jeg gør !

fredag den 15. januar 2010

Hvad skulle man dog gøre ....

hvis man sneede inde uden hverken garn eller spindefibre?
Godt at jeg var på udsalg hos Elin og fik de dejligste fibre med hjem. Shetlandsuld, alpakka og merino.

torsdag den 14. januar 2010

Hvem der bare kunne


strikke disse vildt flotte handsker Det kan være det engang bliver mig når jeg er igennem ALLE de andre dejlige projekter der også er på pindene. Spinder BFL igen, så Aestlight sjalet kan komme videre ;-)
Imorgen vil jeg tage turen om til Elin  og gå ombord i hendes dejlige fibre og hvem ved, måske er der noget garn jeg slet ikke kan undvære !!
Jeg fandt også disse skønne alfesko, som virkelig ligner alfesko og så er mønsteret gratis

torsdag den 7. januar 2010

Spindeaften i Broager

I aften skal jeg for første gang til spindeaften i Spindeforeningens "Lokalgruppe Sønderjylland " på " Anna's Minde" Storegade 33, Broager , . Så rokken er ny-smurt, fiber fundet frem og så skal der vist lige brygges en god kande the. Glæder mig.

mandag den 4. januar 2010

Savnes allerede

et stk datter, som er taget på skiferie for første gang. Fik lige en sms om at det var MEGA fedt og alt var godt. Dejligt. Hvor må mine forældre ha været nervøse for mig når jeg som teenager rejste til England i 3 uger og blot ringede hjem halvvejs, efter aftale. Dengang kunne forældre ikke have så meget "styr på" hvordan det egentlig gik. Men mon ikke det egentlig bare gjorde at vi klarede lidt mere selv, for der var ingen hotline hjem?? Har endelig fået strikket lidt mere på min Abstract Stola efter at den har måttet vige for handsker, huer, sokker og en masse spinderi. Nu skal der vist lige tvindes noget lækkert merino med silke i blå grønne nuancer.

lørdag den 2. januar 2010

Godt nytår.

Næsten ovre er ferien nu. Men det har været skønt at have oceaner af tid til at spinde og strikke, strikke nye huer, sådan lige med det vuns, fordi man manglede en nu og her :-)
Det sner igen og det er dejligt, men besværligt når vejene bliver lidt glatte igen.
Hverdagen venter lige rundt om hjørnet og så får vi os taget sammen til at få det sidste ordnet inden det igen går løs med arbejde.